Hvornår bør man teste?

Det korte svar er: Hele vejen gennem udviklingsprocessen!

Ofte er de systemer der udvikles idag meget store og meget komplekse. En generel regel er at jo mere komplekst noget er jo mere koster det at rette i det. Efterhånden som der kommer flere linjer kode på et system bliver det mere komplekst, og derfor dyrere at rette fejl og ændre design, hvilket gør at der er penge at spare ved at få tingene rettet til så tidligt som muligt.

For hjemmesider og simple programmer er det ofte nok at lave en lille smule prototype test i planlægningsfasen, være grundig med designdokumentet og derefter teste systemet når det er næsten færdigt. Hvis kompleksiteten af systemet forbliver lav så er det ikke så dyrt at rette fejl og lave små ændringer i designet.